Viser opslag med etiketten Broderi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Broderi. Vis alle opslag

torsdag den 20. marts 2014

Krea-klubben i aktion ...

Så har Krea-klubben igen været samlet - denne gang 7 skønne, kreative, hyggelige og super søde piger!

Tak til alle og ikke mindst til Mor'skaber som igen, igen lagde hus til.


Traditionen tro - fyldtes et bord med ALLE kreativiteter. Mange slags poser blev lavet denne gang - frugtposer, håndarbejdsposer (man kan jo ikke have en reklame plastik pose med, vel ;-)) og poser til opbevaring af diverse ...



Jeg fik selv lavet dette net til mit fitnesstøj - og den har været i brug og er helt perfekt!

Først den ene side ...


... og så den anden side.

Fra min tid sammen med Karoline koen har jeg nogle stofkalendre (som var VILDT populære dengang) - den blev klippet i stykker og syet sammen med noget passende stof.


Jeg fik også lavet en toilettaske (er syet færdig nu). Startede med en anden model, den virkede dog ikke for mig, derfor denne og derfor vender lynlåsen lidt anderledes end hvad jeg ellers ville have valgt.

Den lille grønne pung, har jeg set lavet på forskellige blogs - og skal bruges til min oplader til min mobil og til at opbevare min høretelefoner i - kan evt. hænges i en key-hanger.

Posen til højre er til 'lillesøster', som er blevet bidt af en gal hæklenål, hækler hele tiden og er super dygtig ;-)

Den store halvfærdige pose er til mine egne håndarbejder (de lidt større af slagsen). Resten af Karoline kalenderen blev brugt og en gammel grøn Sødahl løber - fundet i min tantes genbrugsbutik (Sødahl var vildt populær sidst i halvfjerdseren, da jeg startede min krea-periode, som ikke er sluttet endnu - heldigvis). For at pynte lidt på den ene side, har jeg broderet 'Strikketøj'.


torsdag den 23. januar 2014

'Gear' til svigersønnen ...

Vores svigersøn Rasmus er blevet 'svend'. Som ekstra, ekstra svendegave fik han lidt 'gear' fra svigermor, som passer fint når han nu skal være herre i egen lejlighed sammen med lillesøster.

På viskestykket har jeg broderet - inspireret og stærkt hjulpet af svigerinden. Grydelapperne var fra Skattekisten.


onsdag den 21. august 2013

Trunte tyksak ...

er nu blevet til den dejligste, smukkeste sveske og er i går draget til Columbia i 11 måneder. Sej er hun og hvor er de heldige i Columbia, at skulle have fornøjelsen af hendes væsen - håber de vil påskynde det og passe godt på hende og sende hende glad, tilfreds og med mange gode oplevelser tilbage.


Sissel er vores nabos datter og vi har kendt hende hele hendes liv - vi elsker alle dette skønne billede af hende og kommer altid til at grine lidt. Hun er i dag 17 år, meget slank, dejligt langt langt hår, smilende og altid klar med/til en krammer.

Vores 'god tur-gave' bestod af en hæklet key-hanger med Dala-heste på, en lille voksdugtaske til at opbevare hendes mobiltelefon, nøgler, penge o.a. når hun skal på stranden og til sidst en bog, som kan bruges som dagbog, til adresser på nye venner, sætte postkort og billeder ind i eller lige hvad hun har lyst til.

Bogen er beklædt med stof og hendes navn broderet på (altså ikke broderi som mine dygtige krea-veninder kan, men free style broderi a la Birgit, men følgende sting blev prøvet af: bagsting, bagsting med slyng, nedlagt syning, kædesting, franske knuder, kontursting, korssting og fladsyning - mon ikke øvelse gør mester!!).




tirsdag den 5. marts 2013

Franske knuder, kædesting, kontursting ...

Jeg har i mine tidlige teenageår syet en lille smule korssting - i nogle år syede min mor og jeg side om side julegaver sammen, men broderet som sådan har jeg aldrig.

For et par år siden købte jeg en illustrativ broderibog - men det kom jo ikke af sig selv. Så derfor havde jeg meldt mig til et broderikursus for begyndere, det måtte da kunne sparke mig igang.

Kurset var sidste weekend - virkelig spændende, godt og har givet blod på tanden. Vi fik et papirark med forskellige sting og kunne vælge et stykke stof hvorpå der var et tryk og så ellers til nålene ... Vi kunne afprøve de forskellige sting, følge linjerne i trykket eller sy helt udenfor - kun fantasien satte grænser - og UPS der gik hele lørdagen.



Om søndagen kunne vi fortsætte eller få hjælp til et af vores egne projekter. Jeg havde besluttet, at brodere på en tynd strikbluse. Projektet er ikke helt færdigt - men er godt tilfreds så langt ...



Den mest energigivende weekend længe - men for pokker hvor flyver tiden hurtigt i godt selskab og med en inspirerende lærer (for øvrigt indehaver af den første blog jeg stødte på for laaaang tid siden).