tirsdag den 28. januar 2014

Rafaels engle ...

i ny forklædning.

Jeg har fået disse to fine strikkede engle af min venindes mor Inger. Fine i super tyndt garn og med gode detaljer. Inger er virkelig ferm til håndarbejde og har stor sans for detaljer og fine afslutninger (STOR RESPEKT).

Englene har prydet mit arbejdeværelse her i december måned på denne dåse (bemærk den sjove detalje - S'et på dåsen er lidt utydeligt og hvad står der så - Inger ;-)) - tak for de fine engle og fordi du tænkte på mig Inger.



søndag den 26. januar 2014

'Når mor mangler' ...

Sammen med Danmarks Indsamling 2014 samler Alt om Håndarbejde ind under temaet ” Når mor mangler” ...

Jeg har hæklet og strikket Bimse og Bamse, de er nu afleveret og klar til at blive sendt til verdens børn, der har brug for en ven. Alt om Håndarbejde kvitterer med 25 kr. pr. indleveret bamse og beløbet går til Danmarks Indsamling 2014.

Blev inspireret på denne fine blog.



Bimse og Bamse klar til afgang

torsdag den 23. januar 2014

'Gear' til svigersønnen ...

Vores svigersøn Rasmus er blevet 'svend'. Som ekstra, ekstra svendegave fik han lidt 'gear' fra svigermor, som passer fint når han nu skal være herre i egen lejlighed sammen med lillesøster.

På viskestykket har jeg broderet - inspireret og stærkt hjulpet af svigerinden. Grydelapperne var fra Skattekisten.