mandag den 30. december 2013

Så er julegaverne givet, pakket ud og nogle allerede taget i brug ...

Lidt hjemmelavede julegaver er det da blevet til i år - men ikke med den helt store variation (som det ses af billederne, har tre fået indkøbsnet i ny forklædning).

Min svigerinde og jeg giver også hinanden julegaver (vi er lidt ligesom de små børn, elsker også at få gaver og når man bliver voksen, er der måske ikke så mange gaver i vente, bl.a. derfor giver vi hinanden gaver). Gaven SKAL være hjemmelavet og hvad giver man til den mest kreative person man kender ???

Vi har nogle billeder af de fire årstider stående (gemt), som min svigerindes mormor har broderet.

Sommerbilledet (valgt fordi min svigerinde har fødselsdag om sommeren) - blev åbnet og klippet lidt i stykker - her ses resultatet - en hætte til ligge over overlockeren.



En lille bonusgave var disse mønstervægte (min svoger troede godt nok, at jeg var gået lidt mere end normalt i barndom, han troede det var risposer til at lege med ;-)). Men poserne bruges til at holde mønsteret, når man klipper stof ud (den øverste pose, er fra den hjemmesyede lange nederdel jeg havde på til min svigerindes konfirmation - ja underligt ikke - men har altid godt kunnet lide stoffet)!


Første indkøbsnet var til min mor - min mor kan lide grøn (stoffet er en skøn dug jeg fandt i en genbrugs på Skagen), det blå stof har jeg købt i Japan, det rødternede er fra min mors gemmer - og det sidste grønne er fra en veninde som har købt 10 m silke i Sri Lanka, som hun ikke kunne finde anvendelse for.




PS fotografen var vist lidt træt - ikke de mest fantasifulde billeder der er blevet taget her!!

Andet indkøbsnet var til min gode veninde Annette - grøn er hendes yndlingsfarve. En varm poncho i den fineste grønne farve blev det også til.


Tredje og sidste net var til min anden gode veninde og kollega Else-Marie. Hun skal være mormor først i det nye år og til den lille nye baby-Mia havde jeg lavet en skriggul giraf.






onsdag den 11. december 2013

For barnlige sjæle ...


og mig selv inkl. - jeg har mine vitaminpiller i lignende glas.

Kæk er det lille får og lidt mere nysgerrig er grisen.

Gaven blev givet til værterne ved vores 'nabo-julefrokost' - de har mindre børn og der passede gaven vist lige.


søndag den 8. december 2013

Sort lakrids ...

(Okay det er så vist et par dage siden jeg har lavet dette indlæg - ses tydeligt af billederne ;-)) Men blusen har været på for første gang idag- og den er perfekt!)

Sort lakrids hedder farven på denne strikbluse, som jeg har begået hen over sommeren.

Den har reddet mange køreture rundt i det ganske land og turen til Amsterdam i sommerferien (læs, afholdt mig fra at sove).

Fin er blusen blevet og helt enkel i dobbelt perlestrik og facon - inspireret her.


En lille neonpink detalje ...



Lige et enkelt billede fra Amsterdam. Jeg har taget masser af billeder og det er faktisk temmelig svært at vælge ét ud - jeg elsker deres huse, kanaler - forhåbentlig ikke sidste gang, vi har været i Holland.