mandag den 30. december 2013

Så er julegaverne givet, pakket ud og nogle allerede taget i brug ...

Lidt hjemmelavede julegaver er det da blevet til i år - men ikke med den helt store variation (som det ses af billederne, har tre fået indkøbsnet i ny forklædning).

Min svigerinde og jeg giver også hinanden julegaver (vi er lidt ligesom de små børn, elsker også at få gaver og når man bliver voksen, er der måske ikke så mange gaver i vente, bl.a. derfor giver vi hinanden gaver). Gaven SKAL være hjemmelavet og hvad giver man til den mest kreative person man kender ???

Vi har nogle billeder af de fire årstider stående (gemt), som min svigerindes mormor har broderet.

Sommerbilledet (valgt fordi min svigerinde har fødselsdag om sommeren) - blev åbnet og klippet lidt i stykker - her ses resultatet - en hætte til ligge over overlockeren.



En lille bonusgave var disse mønstervægte (min svoger troede godt nok, at jeg var gået lidt mere end normalt i barndom, han troede det var risposer til at lege med ;-)). Men poserne bruges til at holde mønsteret, når man klipper stof ud (den øverste pose, er fra den hjemmesyede lange nederdel jeg havde på til min svigerindes konfirmation - ja underligt ikke - men har altid godt kunnet lide stoffet)!


Første indkøbsnet var til min mor - min mor kan lide grøn (stoffet er en skøn dug jeg fandt i en genbrugs på Skagen), det blå stof har jeg købt i Japan, det rødternede er fra min mors gemmer - og det sidste grønne er fra en veninde som har købt 10 m silke i Sri Lanka, som hun ikke kunne finde anvendelse for.




PS fotografen var vist lidt træt - ikke de mest fantasifulde billeder der er blevet taget her!!

Andet indkøbsnet var til min gode veninde Annette - grøn er hendes yndlingsfarve. En varm poncho i den fineste grønne farve blev det også til.


Tredje og sidste net var til min anden gode veninde og kollega Else-Marie. Hun skal være mormor først i det nye år og til den lille nye baby-Mia havde jeg lavet en skriggul giraf.






3 kommentarer:

Merete sagde ...

og gaverne gjorde lykke .. ihvertfald dem der landede her ;0)

Anonym sagde ...

Bowie hvor er min?????din søde veninde

Pia´s Hverdag sagde ...

Lidt sent at kommentere julegaver, men hvor er det lækre gaver du har fabrikeret.