tirsdag den 5. marts 2013

Franske knuder, kædesting, kontursting ...

Jeg har i mine tidlige teenageår syet en lille smule korssting - i nogle år syede min mor og jeg side om side julegaver sammen, men broderet som sådan har jeg aldrig.

For et par år siden købte jeg en illustrativ broderibog - men det kom jo ikke af sig selv. Så derfor havde jeg meldt mig til et broderikursus for begyndere, det måtte da kunne sparke mig igang.

Kurset var sidste weekend - virkelig spændende, godt og har givet blod på tanden. Vi fik et papirark med forskellige sting og kunne vælge et stykke stof hvorpå der var et tryk og så ellers til nålene ... Vi kunne afprøve de forskellige sting, følge linjerne i trykket eller sy helt udenfor - kun fantasien satte grænser - og UPS der gik hele lørdagen.



Om søndagen kunne vi fortsætte eller få hjælp til et af vores egne projekter. Jeg havde besluttet, at brodere på en tynd strikbluse. Projektet er ikke helt færdigt - men er godt tilfreds så langt ...



Den mest energigivende weekend længe - men for pokker hvor flyver tiden hurtigt i godt selskab og med en inspirerende lærer (for øvrigt indehaver af den første blog jeg stødte på for laaaang tid siden).

1 kommentar:

Merete sagde ...

ikke spor misundelig ... ;0)