søndag den 7. juli 2013

Fødselsdagsgave effektueret ...

Sikke en fantastisk søndag - dagen i dag var afsat til at effektuere min fars fødselsdagsgave fra min lille familie.

En tur til gårdmuseet Stjernholm i Nim ved Brædstrup og efterfølgende aftensmad på en landevejskro. Vi havde bl.a. valgt dagen i dag, da der skulle komme en masse gamle knallerter, ja ikke dem som kørte på køretøjerne, men selve køretøjerne var gamle og meget fine - og så var der gul budding med frugtsauce til - det smagte OK, men bliver aldrig en favorit.

Vi havde mine forældre med og sat min onkel Peter stævne - og hvor er det herligt at have sådanne 3 modne mennesker med - de kan jo fortælle en masse historier - og en masse ting på museet vakte gode minder for dem.


Dagen startede med frokost (bl.a. hjemmelavet Ceasar Salat a la Price) på vores terrasse.




Flotte knallerter - bl.a. denne Skylon, kørt af en kæk dame - min far havde i sine unge dage en sådan Skylon. Der var også en flot neon orange Kreidler, som den min mand kørte på da vi blev kærester for 36 år siden ;-)



Efter besøget på Stjernholm kørte vi forbi de 9 gravhøje ved Slaggård Banke - den smukkeste og mest  fantastiske udsigt udover Gudenådalen - ja vi kunne sågar se det gamle fængsel i Horsens. Man skulle kunne se 7 kirker fra højene - vi kunne nu kun få øje på én.

Aftensmad på Sandvad Kro og en tur op i tårnet ved Ejer Baunehøj - ja, jeg bliver ALDRIG nogensinde træt af fede udsigter !!!

Ja så var denne søndag også brugt, men på en rigtig god måde og fik da fornemmelsen af, at min fars næste fødselsdagsgave til august heller ikke behøver at kunne pakkes ind ;-)

Ingen kommentarer: