torsdag den 4. april 2013

JULEN varer lige til påske ...

Ja i år er det jo nærmest rigtigt langt hen ad vejen ... Fandt en bræmme sne i haven, hvor jeg kunne fotografere de to fine juletræer, som min far lige har lavet til mig.

Helt enkle og simple lavet af pilegrene - far spurgte godt nok ind til opgaven et par gange, jeg er sikker på, at han tænker, at jeg ikke altid er helt velforvaret - MEN jeg er vildt glad for træerne.

Jeg havde tænkt at bruge disse træer i løbet af sommeren til at hænge diverse 'ting og sager' på, men træerne er mere 'løsagtige' end jeg regnede med - så de kommer nok først i brug til jul, måske som de er eller med meget lidt pynt på - GLÆDER mig allerede - men først glæder jeg mig til foråret ;-)


1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej søde Birgit et stort tillykke med fødselsdagen i dag. Hvor er de fine juletræerne, mon man kan købe to træer af din far ;) knus Malene