søndag den 11. november 2012

Redesign så det basker ...

Har tilbragt stort set det meste af weekenden (fra lørdag kl. 11.00 til søndag kl. 16.00) hos min super-kreative svigerinde Mor'skaber og i selskab med 3 andre kreative quinder - der er blevet fremvist og beundret kreativteter, givet gode råd, inspireret, tacklet frustration og fortvivelse når et projekt drillede - kun afbrudt af få pauser med dejlig mad og drikke.

Her et billede af mine egne kreativiteter. Startede med at lave en klap-pung i cowboystof med bittesmå franske knuder (det tog rigtig laaang tid, selvom det burde være et hurtigt projekt), men tilfreds med resultatet.

Derefter pelsede jeg en genbrugstrøje (den var oprindelig lukket og med rullekrave og manchetter) - der mangler nogle store tryklåse, men også pænt tilfreds med denne. Lærte selv at lave kantbånd på en nem og fin måde.

Idag gik jeg i gang med at klippe en masse lapper af gamle cowboybukser (som var dømt til udsmidning), for derefter at sy dem sammen til et stykke stof igen (giver det virkelig mening ;-)) - dagen var desværre for kort og energien opbrugt, så projektet blev ikke færdigt. Men det skal ende ud i en nederdel med det sejeste grønne bærestykke i grønt fløjl (samme stof som nederst på ærmet af genbrugstrøjen) - det er fra en gammel Noa Noa tunika-agtig bluse - SÅ REDESIGN PÅ DEN FEDESTE MÅDE ...


Her kan weekendens samlede kreativiteter nydes - og flere stemningsbilleder ses på Mor'skaber.


Tak for en dejlig weekend til quinderne ;-) - endelig flere af dem!

fredag den 9. november 2012

På stoffer ...

Ja altså ikke farlige stoffer, men dog stoffer som man nemt og faktisk er blevet afhængige af ...

Stoffet er det skønneste tynde strik - strikket udelukkende i naturgarner af det herligste par jeg kender - besøg dem her Strange Collection ...

Til en god og kær veninde/kollega har jeg syet dette tørklæde til hendes fødselsdag ...


Veninden blev så glad for gaven, at hun fluks bestilte et lignende ...


Det blev i lidt kraftigere stof - herhjemme kaldet 'bedstefarstoffet' 

Forud for en længe ventet krea-weekend, var jeg lige forbi Strange Collection - her er udbyttet, basis for gode kreationer ;-)



onsdag den 7. november 2012

På besøg ...

på 'storesøsters' skole - Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev. Sikke en fed skole, lige det rette sted for 'storesøster'.

Kunne ikke lade være med at tage lidt billeder - kan desværre ikke huske opgaven som de unge mennesker havde fået udstukket - men bl.a. skulle de udforme en for- og bagside til et magasin - meget spændende varieret udbud - faldt straks for magasinet 'IN BETWEEN'.

Andre havde lavet billeder af søm og noget garn også spændende - 3D fra virkeligheden.

'Storesøster' og hendes gruppe skulle lave Street Art og havde udformet disse skilte, som viser vejen til noget som mange søger - men som er svært til at finde ...


Der var mange flere spændende kreationer, både ude i byen og på skolen. Har talt med nogle beboere i byen, som tydeligt kunne mærke da skolen kom til byen - det gav et helt andet liv i bybilledet. Ved fra 'storesøster' at beboerne følger med - nogle måbende, andre undrende og nogle læner sig tilbage og lader sig underholde ;-)

FEDESTE nye løbesko ...

Endelig fik jeg taget mig sammen til at købe nye løbesko - det holdt hårdt,  både at komme afsted og at beslutte hvilke sko det skulle være. Var på løbebånd og blev filmet, 6 par sko blev testet. Kors hvor er der stor forskel på pasformen - valget faldt på disse ...


Mizuno, super fed pasform, ligesom at sætte sig i en dejlig lænestol der former sig nøjagtig efter min krop - spøjs farve, men blev ret vild med den - også er der et touch af orange - og det er lidt hipt for mig i øjeblikket, og allerbedst fik overtalt ekspedienten til at give mig dagens absolut bedste tilbud og jeg er bestemt tilfreds. Nu kan det kun gå for langsomt med at komme ud på første tur ...

søndag den 28. oktober 2012

Feriestunder ...

Endnu en vellykket ferie er med i bagagen ...

Har været på ren afslapningsferie med mand, 'lillesøster' og vores bedste veninde - til vores hus i Sydfrankrig. Vejret har været det fineste før-efterårsvejr - 20 grader, lidt sol, regn et par nætter og helt vindstille - på afrejsedagen vågnede vi dog op til efterårsvejr, blæst og småregn. Ruinborgen Queribus blev besteget - godt at vi har et par ekstra kilo indbygget - ellers var vi blæst ned.

Der er blevet gået ture, sovet længe, læst, spillet kort, drukket 'godnat bajer' (se billedet nedenunder, stærkt vanedannende, købt på Chateau de Caladroy, som ligger lige bag vores by) og ikke mindst spist en masse god mad både ude og hjemme. Hver især har gjort lige præcis hvad der var godt for os ;-)

Mit frirum ...


For mand og 'lillesøster' kom der straks en konkurrence i gang ved vandet i Collioure ...


NU ved jeg hvor skatten findes - billedet taget fra Queribus med udsigt mod Cucugnan ...


 ... og udsigten som jeg ALDRIG bliver træt af ;-)


lørdag den 20. oktober 2012

Heldigere end heldig ...

Kommer hjem fra arbejde efter en virkelig LANG arbejdsuge til en velfortjent weekend. Begge piger (store- og lillesøster) er hjemme og har hygget sig i hinandens selskab, sovet længe ;-), været på besøg på storesøsters sommerarbejdsplads (Strange Collection) og været rundt i alle byens genbrugsbutikker og fandt de fedeste gaver til deres mor ...


Hvor kender ens børn deres forældre godt - har for en lille måned siden kigget på disse lysestager på et loppemarked, købte dem dog ikke - men der er klart basis for flere - og måske for et kolonihavehus - synes at gaven vil være perfekt inventar i et sådan - men nu kan de starte med at bo på mit nye kreaværelse - passer perfekt ;-)

søndag den 7. oktober 2012

Suveræn WintherTid ...

En weekend uden nogen som helst planer - andet end det man nu lyster ;-)

Lørdag den længste 10 km's løbetur nogensinde - men til gengæld i det fedeste efterårsvejr - stortset vindstille og høj sol. Resten af dagen gik med håndarbejde og kreatid på værelset.

Søndagen blev beriget med en 3 1/2 times gåtur i det lunefulde efterårsvejr - men til gengæld i dejligt selskab - herunder lidt stemningsbilleder ... - kreatid resten af dagen - bl.a. blev et tørklæde færdigt (vises i et senere indlæg).


Himmelbjerget og Julsø i baggrunden (bliver ALDRIG træt af den udsigt) ...


Troldetræ omgivet af efterårsfarver og blå himmel ...