søndag den 25. august 2013

GRØN weekend ...

og desværre al for kort!

Lørdag skulle der laves fødselsdagsgave, kort og pakkes gaver ind - storesøster har 25 års fødselsdag i morgen. Lørdag aften holdt hun fødselsdag sammen med morfar (de har fødselsdag med 5 dages mellemrum og har de sidste par holdt fødselsdag sammen, dejligt - specielt når morfar inviterer hele familien på café - hyggelig aften med alle vores piger og drenge).

Men før jeg kunne komme i gang med gaver og kort, skulle jeg lige til boghandleren og hente morfars gave - på vejen kom jeg forbi et lille bitte beskedent loppemarked ... og ja, med hjem kom den grønne hyacintvase, som jo passer perfekt til den brune som jeg har fået af min mor for et stykke tid siden.

GRØN ...


Gaverne til storesøster - en grøn hæklet keyhanger, den grønne pakke med hjertet indeholder øretelefoner, den grønne pakke med orange prik - var et fødselsdagskit, fordi hun lige pt. bor i en kuffert, så der var fødselsdagsservietter, -lys, -flag og sugerør, så hun kan holde fødselsdagsgilde for pigerne i morgen (selvfølgelig fra mor!) - ja, kortet ikke specielt kreativt - men med kanel i små poser, kanelgifler og kanelstænger (25 år og ugift = kanel)!


GRØNNERE ...

Dagen i dag har været en udedag - for første gang i 2 mdr. 10 km i løbesko og dernæst 5 timer på motorcykel ude i det grønne. Vi kørte til Juelsminde, Snaptun og en masse småveje omkring Horsens - helt fantastisk natur.

Bikermanden her ved stranden ved Juelsminde, man kunne se helt til Endelave, Æbleø og Fyn - vildt ikke ;-)


GRØNNEST ...

Ingen kommentarer: