Skønne, søde, smukke Laura ...

Fyldte 18 år i sidste uge, fik kørekort og holdt en dejlig fødselsdagsfest ;-)

Laura ønskede sig penge til en ny pung, så det fik hun selvfølgelig i en hjemmesyet pung. Af sin 'moster' fik hun en flagranke - måske det ikke lige var hvad hun ønskede sig, men hun beundrede den og så glad ud. Gaven i æsken vakte i hvertfald glæde - Sex and the City boksen.

Retur fra tøsetur ...

Pigerne (store- og lillesøster) og jeg har været i sommerhus i Skagen. FEDEST - der er hygget, lavet lektier, gået tur til Grenen og alene-gåtur for mig, max shoppetur og gode indkøb, daset, læst, set fjernsyn og hæklet. Her lidt stemningsbilleder fra dagene ...

Jeg elsker at gå rundt og kigge på huse - se lige denne lille hyggelige baggård, slet ikke til at stå for ...

Smukkere end smuk og dejligt fredeligt - en times tid her HELT alene = ren meditation.

Der vrimlede med søpindsvin på gåturen til Grenen, fandt heldigvis også en hulsten og en hjertesten (en sten som har hjerteform) - så det blev en vellykket gåtur!

Pigerne elsker heldigvis lige som jeg at gå i Genbrugsbutikker, her ses mine fund - 2 grønne duge, et rejseatlas (skal måske bruges til at lave en foldetaske af) og de fineste gule kurve, som jeg ikke ved hvad skal bruges til - men UDELUKKENDE købt fordi de er gule ;-)

Lidt kreativt blev det også til, men havde håbet på mere (ikke første gang at jeg er for ambitiøs). Udsigten er for stuevinduet - vandet anes i baggrunden og et stort skib til højre ...

Alt-mulig-tasker ...

Vores kære nabo Hanne fylder 50 år idag - som hun vil fejre sammen med sin mand, med en tur til New Zealand.

Til rejsen har jeg syet to alt-mulig-tasker til hende - om de skal bruges som toilettaske til de store emballager som ikke kan være i toilettasken eller til snavset vasketøj eller på stranden til kamera, mobiltelefon og andet som ikke må blive vådt og få sand på sig, bestemmer hun heldigvis selv ;-)

Taskerne er syet i voksdug og monteret med velcrobånd, så man selv kan bestemme størrelsen.

Det fedeste retronet ...

Jeg har tiltusket mig dette fine net - i bytte for grydelapper hæklet af garnet som var i nettet. Grydelapperne er næsten færdige ... og jeg er super glad for mit net. Karolinekoen og de røde/hvide tern vækker så mange minder frem i mig - på den gode måde. Jeg har i rigtig mange år arbejdet i samme hus som Karoline - og sammen med hende har der været mange gode oplevelser.

Lige nu leder jeg efter de gamle stofkalendre som blev udgivet i mange år, og hvert eneste år solgte vi mange af dem. Jeg havde engang selv en del af dem, men desværre - smidt ud med hård hånd. Men nu kunne jeg godt bruge dem til et eller andet, så det er bare med at komme ind i kampen og starte jagten ...

YES YES ...

... en tradition er skabt - fik lokket min mand med på gåtur i det smukke landskab. Det må jo klart være en tradition, når det nu er 2. gang i år - mon ikke traditionen er hver søndag ;-) - ja han må såmænd selv bestemme hvor turen går hen - bare han vil med!

I vores nærområde er der kommet 1. del af en ny sti. Den er blevet en del af min ugentlige løbetur og jeg glædes hver gang - så måtte bare dele det med nogen.

En flok svaner pudsede sig, både i vandet og på isen - men er svære at se på billedet.

Endnu en fødselsdagsgave ...

... er ude over rampen - dvs. den blev givet lidt for sent pga. at fødselaren ikke var hjemme på hendes fødselsdag.

En 'kinabog' fik ny indpakning. Udsnit af et skønt broderi (fundet i Genbrugsen), lidt japansk stof (traditionelt japansk mønster) - stoffet har jeg selv hentet i Japan og så lidt hørstof til at skabe ro. Jeg kan bedst lide når 'tingene' har lidt kant, derfor er disse stoffer sat sammen - det bliver let 'svært' for mig, når tingene passer for godt sammen, det bliver let pussenusset ;-)

Inde i bogen lå der en invitation til afternoon tea - det glæder jeg mig til.

FØR:

EFTER:

Hængeparti 1 = Done

For længe, længe siden lovede jeg at lave denne vingepose. Min kære svigersøn Rasmus flyver med modelfly og mangler en pose til at transportere vingerne i. Han kom med den fineste skabelon og sine ønsker om en pose med et skillerum i, så begge vinger kunne transporteres sammen - og gerne godt polstret! Jeg har adskillelige gange tænkt over detaljerne og fremgangsmåden, og så lige pludselig, så SKULLE det være. Her er den - Rasmus synes den er fin - nu håber jeg bare at begge vinger kan være deri. Stoffet er måske ikke lige det mest kække til en ung fyr og ej heller særlig praktisk til at gøre sig på en græsmark - men det er ca. købt tilbage i 1989 i IKEA, og lå stadig svejset inde i posen - så det råbte på at blive brugt. Dejligt at få lidt gang i stoflageret.