søndag den 28. oktober 2012

Feriestunder ...

Endnu en vellykket ferie er med i bagagen ...

Har været på ren afslapningsferie med mand, 'lillesøster' og vores bedste veninde - til vores hus i Sydfrankrig. Vejret har været det fineste før-efterårsvejr - 20 grader, lidt sol, regn et par nætter og helt vindstille - på afrejsedagen vågnede vi dog op til efterårsvejr, blæst og småregn. Ruinborgen Queribus blev besteget - godt at vi har et par ekstra kilo indbygget - ellers var vi blæst ned.

Der er blevet gået ture, sovet længe, læst, spillet kort, drukket 'godnat bajer' (se billedet nedenunder, stærkt vanedannende, købt på Chateau de Caladroy, som ligger lige bag vores by) og ikke mindst spist en masse god mad både ude og hjemme. Hver især har gjort lige præcis hvad der var godt for os ;-)

Mit frirum ...


For mand og 'lillesøster' kom der straks en konkurrence i gang ved vandet i Collioure ...


NU ved jeg hvor skatten findes - billedet taget fra Queribus med udsigt mod Cucugnan ...


 ... og udsigten som jeg ALDRIG bliver træt af ;-)


lørdag den 20. oktober 2012

Heldigere end heldig ...

Kommer hjem fra arbejde efter en virkelig LANG arbejdsuge til en velfortjent weekend. Begge piger (store- og lillesøster) er hjemme og har hygget sig i hinandens selskab, sovet længe ;-), været på besøg på storesøsters sommerarbejdsplads (Strange Collection) og været rundt i alle byens genbrugsbutikker og fandt de fedeste gaver til deres mor ...


Hvor kender ens børn deres forældre godt - har for en lille måned siden kigget på disse lysestager på et loppemarked, købte dem dog ikke - men der er klart basis for flere - og måske for et kolonihavehus - synes at gaven vil være perfekt inventar i et sådan - men nu kan de starte med at bo på mit nye kreaværelse - passer perfekt ;-)

søndag den 7. oktober 2012

Suveræn WintherTid ...

En weekend uden nogen som helst planer - andet end det man nu lyster ;-)

Lørdag den længste 10 km's løbetur nogensinde - men til gengæld i det fedeste efterårsvejr - stortset vindstille og høj sol. Resten af dagen gik med håndarbejde og kreatid på værelset.

Søndagen blev beriget med en 3 1/2 times gåtur i det lunefulde efterårsvejr - men til gengæld i dejligt selskab - herunder lidt stemningsbilleder ... - kreatid resten af dagen - bl.a. blev et tørklæde færdigt (vises i et senere indlæg).


Himmelbjerget og Julsø i baggrunden (bliver ALDRIG træt af den udsigt) ...


Troldetræ omgivet af efterårsfarver og blå himmel ...